Det var tidligt om morgenen onsdag, og Brian Nielsen, der arbejder som brandmand hos Beredskab Fyn, var lige mødt ind på brandstationen i Odense, da der lød en alarmering fra vagtcentralen. Der var sket en stor togulykke på Storebæltsbroen.
Redningspersonalet derude havde brug for assistance, og 43-årige Brian Nielsen skulle være holdleder for fem frivillige brandmænd. Hurtigt fik Brian og kollegerne pakket alt udstyret i en kranbil og kørte afsted.
"Vi kommer derud og møder et kæmpe skadested. Ulykken er fuldstændig meningsløs og urimelig på mange punkter, så det er vigtigt, når vi kommer frem som redningsfolk, at vi holder hovedet koldt, er professionelle og koncentrerer os om at hjælpe de tilskadekomne," siger han.
Frit fald til havet
Brians holds primære opgave var at bygge en overgangsbro mellem togbroen, hvor ulykken var sket, og motorvejsbroen, hvor ambulancerne og redningskøretøjerne holdt. Mellem de to broer var et mellemrum på omtrent halvanden til to meter med frit fald til havet.
Overgangsbroen skulle etableres, så bårer med sårede togpassagerer kunne løftes over til ambulancerne.
"Skadestedet var meget komplekst. Midt på en bro, hvor det blæste med 20 meter i sekundet, skulle vi etablere en overgangsbro. Det krævede, at vi holdt tungen lige i munden. Heldigvis var der et utroligt godt samarbejde og en meget professionel stemning derude. Så selve redningsarbejdet gik rigtig godt," siger han.
Støtte fra gode kolleger
Brian er glad for, at de løste arbejdsopgaven så godt, som de kunne, men tankerne har siden onsdag kredset om de pårørende til de omkomne.
"Man vil jo bare gerne gøre alt for at hjælpe dem, som tragedien har ramt. Efterfølgende har jeg tænkt meget på de familier, der har fået revet deres liv i stykker," siger han.
Da Brian og de andre kom tilbage på stationen sidst på formiddagen, var et par kolleger, som er uddannet i kollegastøtte, klar til at tage imod dem.
"Vi fik en kop kaffe og snakkede om tingene. Hos dem har vi altid mulighed for at ringe og snakke, hvis vi får brug for det. Man ved jo aldrig, hvornår man kan få behov for det i vores branche. Jeg behøver det ikke lige nu, men hvis jeg får brug for det, tøver jeg ikke ét sekund," siger Brian.